Om Barsø

Barsø – en perle i Lillebælt

Barsø er oplagt som udflugtsmål. Den korte sejltur og øens ro og vilde natur gør det hele til en afslappende og hyggelig oplevelse.

Rundt på øen er der trampestier som både løber over øen og langs med strandene. Her bliver man ført over smukke overdrev med ungkreaturer, græsarealer med malkekøer og heste, levende hegn med rigt fugleliv og igennem morænelandskaber formet af den seneste istid. Der er både sandstrande og strande med sten og fortids forsteninger. Det hele kan nydes fra øens udkigspunkt – Gyldenbjerg – som er 39 m højt. Her kan man overskue hele øen, se ind til Kalø bugt og Løjt land og på en god dag se til Als og skimme Fyn. 

Øens omfang er 250 hektar og 7 km i omkreds. Der er 10 fastboende og en del flere fritidsøboere. I sommerhalvåret er der mulighed for at købe mad og forfriskninger på øen. Ved færgelejet er der affald til glas, pap og restaffald og ved lysbådebroen er der plads til 10 lystsejlere. Ved normal vandstand er der en dybdemeter på 1,8 m.