Hverdagen på øen
Færgen forbinder Barsø med fastlandet. På øen ligger boliger og gårde langs vejen gennem landskabet.

Færgen og havnen
Havnen er forbindelsen til fastlandet for både øboere og besøgende. Færgen lægger til på øens vestside.
Fra færgelejet fører Barsø Bygade ind på øen. Der er offentlige toiletter tæt ved havnen, og små kortskilte viser veje, stier og afstande flere steder undervejs.
Du kan vælge en kort tur ad vejene eller gå hele øen rundt. Skal du hjem samme dag, kan du se dagens afgange på færgesiden, før du begynder turen.

Landbrug og beboere
Landbruget er en del af Barsøs hverdag. Helle og Søren Svennesen driver øens økologiske landbrug på Bjerggaard.
Vis hensyn til dyr, marker og private områder, når du besøger øen.
Læs om landbruget på Barsø
Tilbage ved havnen
Ved lystbådehavnen kan du sidde med madpakken og se ud over vandet. Bars Kaffehus ligger cirka 100 meter oppe ad Barsø Bygade. I sæsonen kan du slutte turen med kaffe eller is.
Læs om Bars Kaffehus